Gode råd om yoga

Hatha yoga

Der findes forskellige yoga-retninger. Hatha yoga er den fysiske/legemlige yoga.

”Ha”  symboliserer det  aktive, kraftfulde og styrkebetonet  både i øvelser og vores adfærd generelt, mens ”tha” symboliserer det  blide, smidige og hvilende. Yoga betyder  at sammenføje, at forene. Et afbalanceret og harmonisk forening imellem disse modsætninger – det ”ha” og ”tha” symboliserer – er filosofien bag hatha yoga.

Yoga uden stress

Det er glædeligt, at flere og flere lader sig inspirere af yogaens bløde værdier. Graden af en fysisk aktivitet bestemmes af en motivation fri for prestige, angst og negativ konkurencementalitet, dette vil føre til en øget bevidsthed, positiv selverkendelse og balance.

Ydre motivation

Nogle mennesker overfører deres præstationsbehov til yogaøvelserne, som bliver et middel til selvhævdelse. Succes bliver målt overvejende på ydre/synlige resultater, på en visuel korrekthed – på hvordan øvelserne tager sig ud, set udefra, og ikke hvordan de føles indefra.

Det er her, der er risiko for, at de positive behov ændrer karakter og åbner op for det negative, stressforøgende aspekt.

At blive dygtig til nogle øvelser ved hjælp af en motivation, der er uafhængig af præstationsevnen, og at kunne noget som følge af en naturlig udvikling vil forøge aktivetetsglæden.

Høje krav og forventninger skal være realistiske, hvad angår kroppens muligheder. De skal afpasses et fornuftigt tidsmæssigt perspektiv for at undgå  skader, men også for at undgå en neuropsykologisk overbelastning.

Motivation baseret på synlige resultater, ensidig fokusering på visuel/ydre korrekthed og forcering, vil forøge risiko for stress, og fysiske skader.

Indre motivation

På den anden side er der lykkeligvis mange mennesker, der lader sig motivere af indre værdier og accepterer sig selv uafhængigt af ydre præstationer. De dyrker yoga med fokus på værdifulde kvaliteter som tro på enge evner og accept af udviklingsmuligheder, men også accept af begrænsninger. De anstrenger sig uden at forcere. De har viljen til at forbedre deres fysiske formåen og overskride grænser for, hvad der hidtil har været muligt for kroppen med en varsom fremgangsmåde. De lader sig ikke påvirke af gruppepres eller egne eller andres urealistiske krav og forventninger.

Dette giver godt humør, ro og glæde over det, man kan, i stedet for frustration over det, man ikke kan.

Motivation uafhængig af synlige resultater, fokusering på en utvungen ro i krop og åndedræt, samt varsom anstrengelse, vil føre til sindsro, ligevægt, fysisk og psykisk lindring og vitalitet.

Syv gode retningslinier

1)      Velvære er bedre end præstation.
2)      Ydre motivation er måske godt i et stykke tid, men indre motivation er bedre hele tiden.
3)      Være dig selv på trods af andres resultatorienterede, høje forventninger.
4)      Vær mere procesorienteret og mindre resultatorienteret.
5)      Sigt efter en oplevelse af vedvarende indre glæde.
6)      Stil ikke spørgsmål som: Hvad kan jeg med min krop? , men derimod: Finder jeg lindring, ro og glæde ved det, jeg laver?
7)      Husk, at den bedste udvikling sker med et tålmodigt sind.

Disse syv retningslinjer er gode at forholde sig til, når du oplever ting, som du måske ikke umiddelbart kan med din krop, og som du ser, at de andre på holdet udfører med lethed eller elegance. Når du dyrker yoga, er du ikke i konkurrence med nogen, men er for din egen skyld.

Yoga øvelse

Tilbage